Forretningen vil ligge på adressen Bredgade 16, hvor børnetøjsforretningen Name It tidligere havde til huse. Det skriver Herning Folkeblad.
Kæden er særligt kendt for at have flotte mandlige medarbejdere stående bag disken, men i Herning søger man også kvindelige medarbejdere.
Ifølge Henrik Fjordbak, adm. direktør i Joe & the Juice, er det vigtigste, at medarbejderne får kunderne til at føle sig velkommen.
Han tilføjer samtidigt, at forretningen i Herning kommer som følge af succesen i Roskilde, der blev brugt som forsøgsby i forhold til at se, om konceptet fungerede i en by af den størrelse.